Medicinsk Cannabis og sygdomme

Det har efterhånden vist sig, at cannabis er det mest brugbare naturlægemiddel, til at behandle det bredeste udvalg af menneskelige sygdomstilstande, i forhold til andre naturmidler. Det kan med godt resultat bruges til, at forebygge sygdomme og vedligeholde godt helbred, og er en adaptiv støtte i vores stadig mere giftige, kræftfremkaldende miljø. Det er et naturmiddel, som er kendt og anvendt af de oprindelige medicinske systemer, i det gamle Indien, Kina og Tibet, og bruges stadig mange steder i verden som medicin, og det bliver i disse år mere og mere velkendt og accepteret af vestlig videnskab. Selvfølgelig har vi brug for mere menneskelig-baseret forskning, der undersøger effektiviteten af cannabis, men evidens grundlaget er allerede stort, og vokser konstant overalt i verden, især i Israel og Californien. Og læser man på PubMed.com vil man se der er masser af forsøg, med medicinsk cannabis verden over, med gode resultater.

 

Knoglerelaterede sygdomme

 

For nyligt har man kunne påvise, at det endocannabinoide system, også er impliceret i reguleringen af knoglemetabolisme. Knoglemetabolisme er en livslang proces, hvor moden knogle væv fjernes fra skelettet (en proces kaldet knogleresorption), og nyt knoglevæv dannes (en proces kaldet ossifikation eller ny knogledannelse). En ubalance i reguleringen af knogleremodelleringens to delprocesser, knogleresorption og knogledannelse, resulterer i mange metaboliske knoglesygdomme, såsom osteoporose (knogleskørhed).

 

Forsøg med mus med målrettet inaktivering af cannabinoid-receptorer, har vist at cannabinoider spiller en central rolle i reguleringen af knoglemetabolisme. Mus med CB1-mangel udvikler aldersrelateret osteoporose, som følge af nedsat knogledannelse og akkumulering af knoglemarvs-fedt, mens mus med CB2-mangel udvikler aldersrelateret osteoporose, som følge af forøget knogleomsætning med frakobling af knogleresorption af knogledannelse. 

 

Den aktive bestanddel af cannabis planten, Delta(9)-tetrahydrocannabinol, aktiverer CB1 og CB2-receptorerne og efterligner således virkningen af endocannabinoiderne, produceret af kroppen selv. En række prækliniske undersøgelser har påvist den potentielle rolle af cannabinoider og deres receptorer i knoglemetabolisme.

 

Farmakologisk og genetiske modulation af cannabinoid-receptorertyder på, at cannabinoider vil være meget lovende i behandlingen af knoglesygdomme, forbundet med accelereret osteoklastiskknogle-resorption herunder osteoporose, leddegigt og knoglemetastaser.

 

Almene sygdomme.

 

Et af det endocannabinoide signalsystems funktioner er, at regulere energibalancen, bl.a. ved at øge energilagring i fedtvæv og reducere energiforbruget, ved at have indflydelse på både lipid-og glukosemetabolismen. Selvom denne normalt er reguleret af hormoner og neuropeptider kan både centrale og perifere aspekter, af den endocannabinoide regulering blive dysreguleret, og derved medvirke til fedme, for højt kolesterol tal og type 2 diabetes. Som gennemgået tidligere kan regelmæssige doser af cannabis, hjælpe med at stabilisere og regulere kroppens naturlige produktion, af endocannabinoider og genoprette homeostase

 

Desuden cannabis kan hjælpe til at stabilisere blodsukker niveau. Cannabis især Cbd, har anti-inflammatoriske virkninger, som kan hjælpe med at undertrykke noget af den aterielle inflammation, som er almindelig ved diabetes. Cannabis har neuroprotektive virkninger, der hjælper mod betændelse i nerver, og derved mindske neuropati(neuropati er en senkomplikation til sukkersygen og skyldes en skade på nerverne uden for det centrale nervesystem) ved at aktivere receptorer i krop og hjerne. 

Cannabis hjælper med at lindre muskelkramper og mavesmerter. Cannabis har karudvidende egenskaber, som hjælper til at holde blodkar åbne, og forbedre cirkulation. Cannabis bidrager til at sænke blodtrykket, og ved at erstatte smør med hampefrø smør og olie i madlavning, vil det  gavne hjerte- og arteriel sundhed i almindelighed, og endelig kan cannabis hjælpe diabetikere med “rastløse ben syndrom”, så kvaliteten af søvn forbedres. 

 Fejl i en celle kan opstå af sig selv, eller pga. påvirkninger udefra. Men der skal mange ændringer til, for at kræft kan opstå. Cellen arbejder hårdt for at forhindre, at den bliver til en kræftcelle. 

Men når nu kroppen, er indrettet med et endocannabinoid system, hvis  formåldet er at opretholde homøostase og sørge for, at sende signal til “ustabile”celler om at begå selvmord, hvorfor får vi så alligevel cancer? 

Svaret er ikke enkelt og så alligevel. Der er naturligvis mange faktorer, men visse generaliseringer kan bør overvejes.  Psykologisk og fysiologisk stress og kliniscannabinoid mangler er  nogle af dem.

Ved længerevarende psykologisk stress, følger en lang række fysiologiske bivirkninger, såsom en højere koncentration af signalstoffet noradrenalin i blodet, som bl.a. er medvirkende til hjertekarsygdomme og lign. Yderligere ændres vores vejrtrækning, til at være overfladisk og kort, resulterende i at vi kommer til at gå rundt i en konstant ilt-mangel, som selvsagt heller ikke er sundt. 

Med fysiologisk stress menes den konstante belastning, vi udsætter vores biologiske organisme for gennem vores miljø, det værende lige fra udstødnings gasser fra fossil brændstof maskiner, tobaksrøg, kunstige/syntetiske tilsætningsstoffer i mad og kosmetik produkter, til de altomsluttende kunstige elektromagnetiske felter skabt af vores trådløse samfund. Alting er medvirkende til, at stresse vores organisme i større eller mindre grad. Vores krop er skabt til at håndtere stressende situationer, psykologiske såvel som fysiologiske, og  i vores kroppe findes forskellige mekanismer og enzymer, som på bedste vis forsøges at håndtere “forureningen” - men som enhver anden beholder, løber det over, hvis vi bare bliver ved med at hælde til eller hælde i.

 

En anden konsekvens ved vores livsstil er, at vi grundet manglende fysisk aktivitet, forkert næring og forbud mod, at indtage cannabis ender ud med et overbelastet og underbemidlet endocannabinoidesystem. 

 

Og her er vi så ved sagens kerne. 

Når det endocannabinoide system ikke længere har overskuddet  til at håndtere dets opgaver, som indebærer at overvåge og videreformidle information, i mellem kroppens celler og dens forskellige systemer, går tingene i hårknude - eller måske rettere kræftknude . 

Det er derfor vigtigt at holde endocannabinoidesystemet i balance.

Man kan indtage Cbd forebyggende.

En lav Cbd procent, 1 dråbe dgl resten af livet, det holder for de fleste systemet i balance, og dermed også immunforsvaret.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fremtidens medicin.