Medicinsk Cannabis og sygdomme

Det har efterhånden vist sig at cannabis er det mest brugbare naturlægemiddel til at behandle det bredeste udvalg af menneskelige sygdomstilstande, i forhold til andre naturmidler. Det kan med godt resultat bruges til  at forebygge sygdomme og vedligeholde godt helbred, og er en adaptiv støtte i vores stadig mere giftige, kræftfremkaldende miljø?  Det er et middel som er kendt og anvendt af de oprindelige medicinske systemer i det gamle Indien, Kina og Tibet, og bruges stadig mange steder i verden som medicin, og det bliver i disse år mere og mere velkendt og acceptere af vestlig videnskab. Selvfølgelig har vi brug for mere menneskelig-baseret forskning, der undersøger effektiviteten af cannabis, men evidens grundlaget er allerede stort og vokser konstant overalt i verden, især i Israel og Californien. Og læser man på PubMed.com vil man se der er masser af forsøg med medicinsk cannabis verden over, med gode resultater.

 

 

Behandling af sygdomstilstande

 

 

Knoglerelaterede sygdomme

 

For nyligt har man kunne påvise at det endocannabinoide system også er impliceret i reguleringen af knoglemetabolisme. Knoglemetabolisme er en livslang proces, hvor moden knogle væv fjernes fra skelettet (en proces kaldet knogleresorption) og nyt knoglevæv dannes (en proces kaldet ossifikation eller ny knogledannelse). En ubalance i reguleringen af knogleremodelleringens to delprocesser, knogleresorption og knogledannelse, resulterer i mange metaboliske knoglesygdomme, såsom osteoporose (knogleskørhed).

 

Forsøg med mus med målrettet inaktivering af cannabinoid-receptorer  har vist at cannabinoider spiller en central rolle i reguleringen af knoglemetabolisme. Mus med CB1-mangel udvikler aldersrelateret osteoporose som følge af nedsat knogledannelse og akkumulering af knoglemarvs-fedt mens mus med CB2-mangel udvikler aldersrelateret osteoporose som følge af forøget knogleomsætning med frakobling af knogleresorption af knogledannelse. 

 

Den aktive bestanddel af cannabis planten, Delta(9)-tetrahydrocannabinol, aktiverer CB1 og CB2-receptorerne og efterligner således virkningen af endocannabinoiderne, produceret af kroppen selv. En række prækliniske undersøgelser har påvist den potentielle rolle af cannabinoider og deres receptorer i knoglemetabolisme.

 

Farmakologisk og genetiske modulation af cannabinoid-receptorertyder på, at cannabinoider vil være meget lovende i behandlingen af knoglesygdomme forbundet med accelereret osteoklastiskknogle-resorption herunder osteoporose, leddegigt og knoglemetastaser.

 

 

 

 

 

 

Almene sygdomme.

 

Et af det endocannabinoide signalsystems funktioner er at regulere energibalancen, bl.a. ved at øge energilagring i fedtvæv og reducere energiforbruget ved at have indflydelse på både lipid-og glukosemetabolismen. Selvom denne normalt er reguleret af hormoner og neuropeptider kan både centrale og perifere aspekter af den endocannabinoide regulering blive dysreguleret, og derved medvirke til fedme, for højt kolesterol tal og type 2 diabetes. Som gennemgået tidligere kan regelmæssige doser af cannabis hjælpe med at stabilisere og regulere kroppens naturlige produktion af endocannabinoider og genoprette homeostase

 

Desuden hjælper cannabis til at stabilisere blodsukker niveau. Cannabis har anti-inflammatoriske virkninger som kan hjælpe med at undertrykke noget af den aterielle inflammation som er almindelig ved diabetes. Cannabis har neuroprotektive virkninger der hjælper mod betændelse i nerver og derved mindske neuropati(neuropati er en senkomplikation til sukkersygen og skyldes en skade på nerverne uden for det centrale nervesystem) ved at aktivere receptorer i krop og hjerne. 

 

Cannabis hjælper med at lindre muskelkramper og mavesmerter. Cannabis har karudvidende egenskaber som hjælper til at holde blodkar åbne og forbedre cirkulation. Cannabis bidrager til at sænke blodtrykket og ved at erstatte smør med hampefrø smør og olie i madlavning vil det  gavne hjerte- og arteriel sundhed i almindelighed og endelig kan cannabis hjælpe diabetikere med “rastløs ben syndrom” så kvaliteten af søvn forbedres. 

 

 Fejl i en celle kan opstå af sig selv eller pga. påvirkninger udefra. Men der skal mange ændringer til, for at cancer kan opstå. Cellen arbejder hårdt for at forhindre, at den bliver til en cancercelle. 

 

Men når nu kroppen er indrettet med et endocannabinoid system, hvis  formåldet er at opretholde homøostase og sørge for at sende signal til “ustabile”celler om at begå selvmord, hvorfor får vi så alligevel cancer? 

Svaret er ikke enkelt og så alligevel. Der er naturligvis mange faktorer, men visse generaliseringer kan med god rimelighed drages. 

Psykologisk og fysiologisk stress og kliniscannabinoid mangeler nogle af dem.

 

Ved længerevarende psykologisk stress følger en lang række fysiologiske bivirkninger såsom en højere koncentration af signalstoffet noradrenalin i blodet som bl.a. er medvirkende til hjertekarsygdomme og lign. ydermere ændres vores vejrtrækning til at være overfladisk og kort resulterende i at vi kommer til at gå rundt i en konstant ilt-mangel som selvsagt heller ikke er sundt. 

 

Med fysiologisk stress menes den konstante belastning vi udsætter vores biologiske organisme for gennem vores miljø, værende lige fra udstødnings gasser fra fossil brændstof maskiner, tobaksrøg, kunstige/syntetiske tilsætningsstoffer i mad og kosmetik produkter, til de altomsluttende kunstige elektromagnetiske felter skabt af vores trådløse samfund. Alting er medvirkende til at stresse vores organisme i større eller mindre grad. Vores krop er skabt til at håndtere stressende situationer, psykologiske såvel som fysiologiske og iboende i kroppen findes forskellige mekanismer og enzymer som på bedste vis forsøges at håndtere “forureningen” - men som enhver anden beholder, løber det over hvis vi bare bliver ved med at hælde til eller hælde i.

 

En anden konsekvens ved vores livsstil er at vi grundet manglende fysisk aktivitet, forkert næring og forbud mod at indtage cannabis ender ud med et overbelastet og underbemidlet endocannabinoidesystem. 

 

Og her er vi så ved sagens kerne. 

Når det endocannabinoide system ikke længere har overskuddet  til at håndtere dets opgaver, som indebærer at overvåge og videreformidle information i mellem kroppens celler og dens forskellige systemer går tingene i hårknude - eller måske rettere cancerknude. 

Og af denne måske nu indelysende årsag har cannabis den iboende egenskab at kunne forhindre fremkomsten af - og helt kurere vores kære organisme for - cancer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fremtidens medicin.