Kroppens egne cannabioder

Raske mennesker danner selv kroppens egen Cannabinoider, de kaldes Endocannabinioder. Selve dannelsen sker lige bag Frontlapperne. Vi danner 2 slags Endocannabinioder, der er protein og signalmolekyler.

CB1 der hovesalig påvirker vores nervesystem og så CB2 som hovedsagelig styrer vores  immunsystem.

Vi får evnen til skabelsen af CB1 og CB2 af vores mor. Og via modermælk, som indeholder endocannabinoider, starter endocannabinoide systemet op i barnet hjerne, og tarmsystem.  Hvis vi holder os raske og kroppen i balance, vil hjernen skabe det rette antal CB1 og CB2 molekyler for at få vores krop til at fungere optimalt.

Producerer du ikke selv nok endocannabinioder, kaldes det for klinisk endacannabiniode underskud.

Ved at tilføre medicinsk cannabis, kan man få rettet op på det kliniske underskud. Nogle danner selv efter et stykke tid på Cbd olie, endocannabinoiderne selv. 
Så prøv altid at holde en pause, efter nogle måneder behandling, for at se om din krop selv er i stand til, at danne de endocannabinoider som kroppen har brug for, for at kunne fungere rigtigt.


I disse år gøres der nye molekylære opdagelser, af protein receptoren kaldet GPR receptor. Mange af disse molekyler er en del støre end CB1 og CB2 molekylet ca 0;1 nanogram. 

Der er fundet 800 forskellige GPR receptor  

CB1

CB1 set i et elektronmikroskop

CB1 set i et elektronmikroskop

Alle pattedyr har CB1 i nervecellerne,  det er vitalt for evnen til overlevelse. Engang i urhavet, opstod en deling af organismer, der udnyttede solens lys, og så organismer, der begyndte at bevæge sig og brugte syn, luft og smag for at finde føde. Her blev CB1 skabt, og har fulgt udvikling i milliarder år, op til os mennesker.

Vi mennesker har et stort nervesystem, hvor der findes CB1 i hver nervecelle, men de fleste CB1 molekyle, sidder i hjernen.  

I alle de 3 milliarder nerveceller, vi mennesker har sidder, der et CB1 molekyle. CB1 molekylet er et signal molekyle, der indgår i vores  fysiske liv, og følelses liv. 

Alle vores sanser er afhængig af, at der er CB1, og vi styrer også organerne samt kropsfunktioner med CB1. 

Når vi føler sult, sender maven signal til hjernen, og når vi så spiser, sørger hjernen for, at signalet sendes til alle organer, der indgår i vores fordøjelse. Alt dette sker fordi der er CB1 molekyler i vores nerverne  

Vores hjerne, sender signaler rundt til mange mange hjernedele, der styrer evnen til at drømme, tænke, lav beregninger ja selv vores sexliv er afhængig af CB1.

CB1 og THC ligner hinanden kemisk og THC molekylet kan også trænge ind i nerven, og være signalmolekyle. Og både CB1 og CB2 arbejder sammen med THC.

CB2 og CBD ligner også hinanden og CBD kan også styre vores immunstym. 

CB2

CB2 set i et elektronmikroskop.

CB2 set i et elektronmikroskop.

CB2 er det molekyle, der styrer dit immunforsvar

CB2 er også et signal molekyle. Når vi fødes overføres mange immunstoffer, fra vores mor Via modermælken. Med lav indhold af CB2, sætter immunstofferner sig rundt omkring i kroppen, og venter. 

Hjernen har sit egne immunstoffer, gemt i små klynger rundt i hjernen. 

Smittes man af en sygdom man har immunstof til, øges antallet af CB2 molekyle i det rigtige immunstof, og nu aktiveres immunstoffet, så det kan bekæmpe sygdommen. 

Mange vaccinationer virker ved, at vi smittes af en mild form for virus / bakterie af en sygdom ( ko kopper danner immunstof mod kopper ), her deaktiverer CB2 immunstoffer ved svag indhold af CB2, og aktiv ved høj indhold af CB2, når vi smittes af den sygdom, vi er vacineret for.

Mange sygdomme vi pådrager os, efterlader immunstoffer i vores krop, og her spiller CB2 det samme ved immunstoffet.

Nye molekylære opdagelser CB3 CB4 ?

I disse år gøres der nye molekylære opdagelser, af protein receptoren kaldet GPR receptor. Mange af disse molekyler er en del støre end CB1 og CB2 molekylet ca 0;1 nanogram. 

Mange af disse GPR receptor har en meget komplekse virkning, hvor mange celler, og molekyler indgår i det enkelte GPR receptors funktion i kroppen. 

Den molekylære videnskab har til dato fundet over 800 forskellige GPR receptor ( G protein-coupled receptor ), i dyr og mennesker.

Disse GPR recepter står for vores celledeling i kroppen, til de komplicerede celler i vores hjerne.

GPR receptor skal først klones, før man har stort nok antal,for at de kan studeres.

Denne kloning af GPR receptor er en langsom proces, der sinker forskningen. 

For at at GPR receptor kan beskrives som en CB3 - CB4 og opad, skal der være en cannabinoidlignende binding i funktionen, i den enkelte GPR receptor. Dette man kalder sekvenshomologi på bindingssted lige som CB1 CB2 THC og CBD. 

 N-arachidonoylglycin (NAGly) -receptoren GPR18 og den forældreløse receptor GPR55 menes at have mulighed for at blive kaldt CB3 og CB4.